SJELDANI ønsker god jul og godt nytår

Dato: 19-12-2012

Kære Nyhedsbrevsmodtager


SJELDANI ønsker alle en glædelig jul og et godt nytår. Vi går på juleferie torsdag d. 20.12. kl. 15 og er tilbage igen onsdag d. 2. januar. Året 2012 har budt på mange nye tiltag. Vi har blandt andet lanceret en række nye smarte funktioner på hjemmesidesystemet, til stor gavn for det daglige bestyrelsesarbejde. Dertil har vi også startet ”GÅ-HJEM-MØDER” i samarbejde med Arbejdernes Landsbank, hvor bestyrelsen har mulighed for at nyde en god middag i selskab med interessante oplægsholdere. Men hvad venter der i det nye år.

Slut med de besværlige underskrifter
Enhver bestyrelse kender til besværet med underskrifter på regninger, referater, regnskaber osv. Dokumenter som skal printes ud, underskrives og sendes retur - men nu er det snart slut. SJELDANI introducerer underskrift med NemID. For fremtiden vil det gå ganske nemt for sig, og et regnskab eller en regning kan underskrives med få klik fra din computer. Det hele gøres mere sikkert og tilmed nemmere.





GÅ-HJEM-MØDE
Ovenpå succesen med de foregående GÅ-HJEM-MØDER afholder vi igen mandag d. 18.2.2013 kl. 17.15 endnu et spændende arrangement. Denne gang skal vi høre om energirenovering, klimatilpasning og miljørigtige gårdanlæg. Som sædvanlig foregår det i Arbejdernes Landsbanks hovedbygning ved hovedbanegården, hvor der traditionen tro også vil blive serveret dejlig middag og lidt at drikke. Tilmelding kan ske til info@sjeldani.dk eller via sjeldani.dk, hvor der også kan læses mere om programmet. 

 

Generalforsamling 2013
Kom nemmere, hurtigere og billigere gennem generalforsamlingen i 2013. Husk at foreningen kan gøre brug af hjemmesidesystemet i forbindelse med afholdelse af generalforsamlingen. Lad beboerne hente regnskab, budget og forslag via hjemmesiden og spar foreningen for en masse papirtryk og uddeling. Det er nemt og ligetil og beboerne synes godt om det. Giv blot SJELDANI besked, så ordner vi det.   

 

Godtgørelsesdebatten
Der har været en del debat omkring udbetaling af skattefrie godtgørelser til bestyrelsen. diskussionen kom i kølvandet på de hævede satser for godtgørelse, samt nogle skattetekniske problemstillinger i flere foreninger. Problemet opstår specielt i de foreninger, hvor medlemmer både modtager godtgørelse og får en eller anden form for honorering eller refundering oveni.

Som udgangspunkt er det ikke muligt både at få skattefri godtgørelse, samtidig med at man modtager anden honorering eller refundering. Problemet er dog lidt mere kringlet, hvorfor SJELDANI har bedt SKAT om en udtalelse. Ventetiden er desværre lang og for de foreninger der befinder sig i gråzonen, og hvor der endnu ikke er en klar afklaring fra SKAT, må vi desværre vente med at udbetale godtgørelse. En god grund til at vente er, at folketinget har vedtaget nye regler for administrative bøder til virksomheder, der ikke foretager korrekt indberetning. De nye regler betyder, at alle overtrædelser bliver anset for groft uagtsomme og dermed bødegivende. Bøderne bliver fastsat ud fra antallet af ansatte og mindstebøden er på 5.000 kr. pr. overtrædelse

 

Mange hilsner

SJELDANI Boligadministration
  


« Tilbage til oversigt
SJELDANI Boligadministration stemingsbilledSJELDANI Boligadministration stemingsbilledSJELDANI Boligadministration stemingsbilledSJELDANI Boligadministration stemingsbilledSJELDANI Boligadministration stemingsbilledSJELDANI Boligadministration stemingsbilled

SJELDANI Boligadministration

P. Knudsens Gade 1

2450 København SV

telefon 33242111

SJELDANI Boligadministration tilbyder ydelser indenfor ejendomsadministration. Vi driver administration i øjenhøjde og på gadeplan og vores dør er altid åben for en snak. Der er kaffe på kanden og tid til at leve os ind i livet i din ejendom. Har du lyst til at møde os, så kig indenfor.

Vi er medlem af
Ejendomsforeningen Danmark:

Vi er medlem af Ejendomsforeningen Danmark