Vores historie

I foråret 1993 startede Kirsten Sjeldan en ejendomsadministration i en gammel kulkælder på Ellebjergvej. Årsagen var et opkald fra ejerforeningen, som hun tidligere havde administreret i mange år, om, at de ønskede at få hende tilbage som administrator.

 

Det var en chance, og med en lejet computer fra DER og et program til 750 kroner startede hun med spæde skridt SJELDANI Administration.

 

Navnet var enkelt, for med drømmen om at putte et I i enden på efternavnet, som er en sammentrækning af Sjælland og Danmark og samtidig symboliserer det stærke og mangeårige samarbejde med advokat Irene Dahl, var det ikke svært at vælge navnet SJELDANI.

 

Logoet blev ”Den røde Pimpernel”, som symbolet på enheden, der er hjælpsom og stærk i troen. På dansk kendes blomsten som ”Grine til middag” og humøret var og er stadig en væsentlig del af virksomheden.

 

SJELDANI har til huse i en gammel nedlagt bank i Københavns Sydhavn. Blandt de smukke gamle huse, som præger bybilledet i Københavns første arbejderkvarter, arbejder vi med administration af især andelsbolig- og ejerforeninger, gårdlav og haveforeninger.

 

I dag ejes SJELDANI af K-C Holding ApS. K-C Holding ApS ejes af Kirsten Sjeldan og Carsten Volden. SJELDANI blev i 2014 til et aktieselskab. Sammen leder Kirsten Sjeldan og Carsten Volden virksomheden i dag.

 

Med visionen om at skabe en lille personlig, prisvenlig og effektiv ejendomsadministration, har SJELDANI heldigvis kunne følge med tiden, og i dag er der 11 professionelle mennesker du møder hos os.


Ambitionen om en stærk enhed, baseret på hjælpsomhed, trofasthed og personlighed holdt og i dag danner det fundamentet for en virksomhed med mere end 20 år i branchen. Ejerforeningen på Ellebjergvej er stadig kunde hos SJELDANI.


SJELDANI Boligadministration stemingsbilledSJELDANI Boligadministration stemingsbilledSJELDANI Boligadministration stemingsbilledSJELDANI Boligadministration stemingsbilledSJELDANI Boligadministration stemingsbilledSJELDANI Boligadministration stemingsbilled

SJELDANI Boligadministration

P. Knudsens Gade 1

2450 København SV

telefon 33242111

SJELDANI Boligadministration tilbyder ydelser indenfor ejendomsadministration. Vi driver administration i øjenhøjde og på gadeplan og vores dør er altid åben for en snak. Der er kaffe på kanden og tid til at leve os ind i livet i din ejendom. Har du lyst til at møde os, så kig indenfor.

Vi er medlem af
Ejendomsforeningen Danmark:

Vi er medlem af Ejendomsforeningen Danmark